Langtur til Frederiksund

4. juni 2025 10:10 , af Johnny Leidecker

Så skal vi prøve noget nyt.

Hvis vejret tillader det skal vi en tur til Frederiksund.
Turen bliver lavet som en etape-tur hvor hver etaper er ca. 12 km.

Hundested - Frederiksværk
Frederiksværk - Frederiksund
Frederiksund - Frederiksværk
Frederiksværk - Hundested

Man kan melde sig til 1 eller 2 etaper så man maksimal kommer til at ro 24-25 kilometer.
Vi anløber Frederiksværk og Frederiksund til at skifte og en lille (tisse)pause.
Ideen er at nogen starter fra Hundested og ror til Frederiksværk. Hvis der skal nye i båden har de taget en bil og er kørt til Frederiksværk og dem de skifter med kører bilen hjem.
Samme princip i Frederikssund og på tilbagevejen i Frederiksværk, nogen kører derned og afløser og nogen tager bil med tilbage.

Det her bliver et puslespil så forvent lidt problemer med planlægningen, ingen sure miner, det er et forsøg.

Som minimum skal der være 6 roere til en 2'er og hvis der er 10 kan det lade sig gøre med en 4'er, hvis konceptet med kun at skulle ro 25 km skal holde.
Husk at det ikke kun er 6 eller 10 roere der skal ud, vi prøver at få alle tilmeldte på vandet.

Der bliver mødetid kl. 0600 i klubben hvor vi får båden i vandet så hurtigt som muligt. Skiftetider for de forskellige steder er jo straks lidt vanskeligere at forudse men ca. 2.5 timer til hver etape er nok realistisk så det bliver hen under aften før de sidste rækker Hundested igen.

Tilmelding foregår i kalenderen hvor der er 4 muligheder at vælge mellem.
Vælg 1 eller 2 sammenhængende etaper, så prøver vi at få det til at gå op.

Spørgsmål kan rettes til Johnny eller i denne tråd.

Vi håber at der er god tilslutning til den her tur og selvfølgelig at vejret er med os.

Hilsen Bestyrelsen